Det teoretiske udgangspunkt for arbejdet med ufrivilligt skolefravær tager sit afsæt i teoretiske retninger, hvor vi arbejder med målrettede behandlings- og interventionstiltag, som skaber restitution, udvikling og mestring af egen livssituation.
Systemisk tænkning fokuserer på forståelsen af barnet i relation til sig selv og i relation til sine omgivelser. Med udgangspunkt i den systemiske tænkning sættes der fokus på relationer, mønstre og sammenhænge i familiesystemet, samfund og skole.
Neuroaffektiv udviklingspsykologi danner bro mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologien.
Det betyder, vi er optagede af tilknytningsrelationers betydning for barnets og den unges følelsesmæssige og adfærdsmæssige udvikling. Vi ser tilknytningsrelationer som et bredt begreb, og fokuserer på alle de tilknytningsmæssige relationer barnet møder i familien, skolen, med venner mm.
Den neuroaffektive tilgang arbejder ud fra en viden om, at hjernen er tredelt i det autonome system (kropssansningerne), det limbiske system (følelserne) og det kognitive system (tænkningen). Ved at arbejde med alle disse systemer i en følelsesmæssig afstemt proces, hvor ”mødeøjeblikke” er det bærende element, vil der ske en integration af disse, samt en udvidelse af de neurale netværk i hjernen.
I den kognitive tilgang fokuseres der på, hvordan tænkning påvirker og hænger sammen med følelser, handlinger og kropsreaktioner.
I forhold til skolefraværsforløbene arbejder vi på at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre hen imod alternative tankemønstre. Et grundlæggende princip er at søge at forandre tænkningen, så den bliver mindre begrænsende, selvundertrykkende, angstfremkaldende og mere selvunderstøttende, nuanceret og mentaliserende.