Hos alle de børn og unge, vi har arbejdet med i forhold til ufrivilligt skolefravær, har vi set en høj grad af overbelastning. De er alle meget forskellige børn og unge med forskellige familiebaggrunde.
En del af de børn og unge, vi har mødt, har haft en diagnose indenfor autisme og/eller opmærksomhedsforstyrrelser. Vi ved, at hjernens neurodiversitet hos disse børn og unge er mere sårbare overfor belastning – men diagnoser er ikke problemet i sig selv.
Problemet er de belastende tilstande og rammer, børn og unge presses ud i hver dag, når de skal være i sammenhænge, hvor de ikke føler sig tilstrækkeligt mødt, trygge eller forstået.
Belastningsreaktioner i forhold til ufrivilligt skolefravær handler om, barnet/den unge igennem alt for lang tid har været i en situation eller har oplevet akutte hændelser, som barnets/den unges psykiske kapacitetssystem ikke har kunnet håndtere. Barnet/den unge har været i rammer og situationer, som ikke har været hensigtsmæssige i forhold til deres ressourcer og behov. På den baggrund kan barnet/den unge have udviklet strategier, som vi kan beskrive som undgåelsesadfærd eller kravundvigende adfærd. Dette for at beskytte sig selv – og fordi de ikke længere kan opretholde en hverdag og deres funktionsniveau.
Belastningsreaktioner kan komme til udtryk som eks. stress, angst eller depression.
Adfærden bliver barnet/den unge trækker sig væk fra det, som opleves belastende – i denne sammenhæng kan barnet/den unge udvikle ufrivilligt skolefravær.
GENERELT OM BELASTNINGSREAKTIONER:
Belastningsreaktioner kan komme til udtryk på forskellige måder. Adfærd og symptomer listet herunder er potentielle belastningssymptomer, som barnet/den unge kan udvise.
Søvn
- Barnet/den unge har ofte svært ved at falde i søvn
- Barnet/den unge lider ofte af mareridt
- Barnet/den unge har ustabil døgnrytme
Koncentrations-og opmærksomhed
- Barnet/den unge har svært ved at holde fokus
- Barnet/den unge har en flakkende og forstyrrende adfærd
- Barnet/den unge viser ofte ikke interesse for de ting, der foregår omkring ham/hende
Hukommelse
- Barnet/den unge har svært ved at huske informationer og instrukser
- Barnet/den unge har brug for mange gentagelser
Indlæring
- Barnet/den unge har svært ved at lære nyt
- Barnet/den unge har svært ved at overføre viden til andre områder og skabe sammenhænge
Fysiske symptomer
- Barnet/den unge har ofte smerter (fx hoved- eller mavepine) uden nogen åbenlys forklaring
Psykiske symptomer
- Barnet/den unge er ængstelig (fx ved adskillelse)
- Barnet/den unge har et højt bekymringsniveau eller et aktiveret beredskab
- Barnet/den unge er generelt nedtrykt og opgivende
- Barnet/den unge bliver nemt forskrækket, og/eller reagerer voldsomt ved forskrækkelse
Udadreagerende adfærd
- Barnet/den unge handler impulsivt eller aggressivt
- Barnet/den unge er ofte i konflikt med andre
- Barnet/den unge har stærke kropslige eller følelsesmæssige reaktioner
Indadvendt adfærd
- Barnet/den unge lukker sig inde i sig selv og skjuler sine følelser
- Barnet/den unge har lavt selvværd eller selvtillid
- Barnet/den unge er forbeholden i kontakten med andre
Kravundvigende adfærd
- Barnet/den unge har svært ved at håndtere krav (fx bad, lektier, fremlæggelser)
Undgåelsesadfærd
- Barnet/den unge undgår skolen, personer eller situationer
- Barnet/den unge har bevidsthedsudfald (dissociation)
Selvdestruktiv adfærd
- Barnet/den unge skader sig selv eller har tanker om at gøre det
- Barnet/den unge søger stimuli, hvor katastrofe, farlige situationer og voldsomt indhold er til stede
INDRE STRATEGIER OG YDRE BESKYTTELESEFAKTORER:
Vi skal arbejde sammen om, at barnet/den unge udvikler indre strategier og bevidsthed om, hvad der er udfordrende -og hvordan de kan takle at være i situationer, som opleves svære.
Når det er sagt, er arbejdet med barnet/den unges strategier ALDRIG tilstrækkeligt.
Der skal sideløbende ske nogle afgørende forandringer i systemet – f.eks. i skolen, som i langt højere grad beskytter og understøtter barnet/ den unge i rammer, strukturer og organisering.
TEORETISK GRUNDLAG:
I forhold til arbejdet med ufrivilligt skolefravær og belastning arbejder vi med familien og barnet/den unge på ud fra nedenstående teoretiske afsæt.
Det teoretiske udgangspunkt for arbejdet med belastningsreaktioner tager sit afsæt i teoretiske retninger, hvor vi arbejder med målrettede behandlings- og interventionstiltag, som skaber restitution, bevidsthed og indre strategier til at håndtere livssituationen.
Systemisk tænkning
Systemisk tænkning fokuserer på forståelsen af os i relation med os selv og i relation til vores omgivelser. Med udgangspunkt i den systemiske tænkning sættes der fokus på relationer, mønstre og sammenhænge i familiesystemet, samfund, skole/arbejde, fritid og venner
I den systemiske tænkning arbejder vi alle ud fra en helhedsorienteret forståelse, som betyder, det aldrig er det enkelte individs ansvar alene at udvise resilient adfærd.
I arbejdet forpligter vi os til at samtale på en måde, der åbner nye muligheder og skaber ny udvikling.
Neuroaffektiv udviklingspsykologi
Neuroaffektiv udviklingspsykologi danner bro mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologien.
Det betyder, vi er optagede af tilknytningsrelationers betydning for den følelsesmæssige og adfærdsmæssige udvikling. Vi ser tilknytningsrelationer som et bredt begreb, og fokuserer på alle de tilknytningsmæssige, vi møder i f.eks. familien, arbejdet/skolen, med venner mm.
Den neuroaffektive tilgang arbejder ud fra en viden om, at hjernen er tredelt i det autonome system (kropssansningerne), det limbiske system (følelserne) og det kognitive system (tænkningen). Ved at arbejde med alle disse systemer i en følelsesmæssig afstemt proces, hvor ”mødeøjeblikke” er det bærende element, vil der ske en integration af disse, samt en udvidelse af de neurale netværk i hjernen.
I forløb med belastning er det helt grundlæggende at arbejde målrettet på reparation af tilknytningsrelationer (som også kan være de bærende relationer barnet/den unge møder i skolen) samt styrke affektregulering og restitutionsprocesser.
Kognitiv psykologi
I den kognitive tilgang fokuseres der på, hvordan tænkning påvirker og hænger sammen med følelser, handlinger og kropsreaktioner.
I forhold til forløbene med overbelastning og ufrivilligt skolefravær arbejder vi på at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre hen imod alternative tankemønstre. Et grundlæggende princip er at søge at forandre tænkningen, så den bliver mindre begrænsende, selvundertrykkende, angstfremkaldende og mere selvunderstøttende, nuanceret og mentaliserende.
Den kognitive tilgang giver en mere systematiseret og konkret indgang til arbejdet med egen proces, hvor vi er karavaneførere og inddrager værktøjer som understøttende faktorer i udviklingsprocessen.
Det er vores erfaring at arbejdet med overbelastning skal tage udgangspunkt i barnets/den unges nærmeste udviklingszone og herfra skal barnet/støttes gradvist, mens vi arbejder sammen med familien og skolen om at etablere beskyttende og understøttende rammer, der i højere grad end tidligere, sikrer tryghed og tilpashed.
Giver denne artikel lyst til at opsøge yderligere viden eller få svar på spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os på KOMPETENCECENTER FOR SKOLEFRAVÆR – www.skolefravaer.dk
Tlf: + 45 93 89 09 90
Mail: kontakt@skolefravaer.dk
